Likvidation, kapitalændringer og tilbagesalg: Udbytte eller aktieavance?

For hovedaktionærer er grænsen mellem udbytte og aktieavance ikke blot en teknisk skatteregel. Den har direkte betydning for beskatningen, selskabets likviditet, dokumentationskravene og risikoen for efterfølgende korrektion fra Skattestyrelsen.

Når en hovedaktionær gennemfører kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, tilbagesalg til eget selskab, likvidation eller anvender konvertible obligationer, er det afgørende, at dispositionen behandles korrekt fra begyndelsen. Skattereglerne er indrettet sådan, at man ikke frit kan vælge den mest fordelagtige beskatningsform ved at ændre transaktionens formelle udtryk.

Hos CY Consult hjælper vi hovedaktionærer og ejerledere med at skabe overblik over mulighederne, undgå skattemæssige faldgruber og sikre, at dispositioner kan dokumenteres over for Skattestyrelsen.

Udbytte eller aktieavance – hvorfor sondringen er vigtig

Skatteretten sondrer grundlæggende mellem udbyttebeskatning og aktieavancebeskatning.

Ved udbyttebeskatning beskattes som udgangspunkt hele det beløb, hovedaktionæren modtager. Ved aktieavancebeskatning beskattes derimod kun gevinsten, dvs. forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Det betyder, at den skattemæssige behandling kan blive markant forskellig. Derfor indeholder ligningsloven en række værnsregler, som skal forhindre, at værdier trækkes ud af selskabet som ”avance”, når realiteten er udbytte. Det gælder især i hovedaktionærforhold, hvor aktionæren ofte har bestemmende indflydelse på både selskabets beslutninger og transaktionernes udformning.

Kapitalforhøjelse: Ofte uproblematisk – men ikke altid

En kapitalforhøjelse er som udgangspunkt en investering i selskabet. Selskabet beskattes ikke af den kapital, der indskydes, og en eventuel overkurs er som udgangspunkt skattefri for selskabet. For hovedaktionæren udløser tegningen normalt heller ikke beskatning; det indskudte beløb indgår i stedet som anskaffelsessum for de nye aktier eller anparter.

Kapitalforhøjelser anvendes ofte i ejerledede selskaber til at styrke egenkapitalen, gennemføre rekonstruktioner eller konvertere gæld til kapital. Her skal hovedaktionæren være opmærksom på reglerne om underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse, gældskonvertering og rekonstruktion. Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver, at reglerne blandt andet skal hindre, at samme økonomiske tab reelt udnyttes skattemæssigt flere steder.

For hovedaktionæren er den praktiske pointe klar: En kapitalforhøjelse bør ikke alene vurderes selskabsretligt. Den bør også vurderes skattemæssigt, særligt hvis indskuddet hænger sammen med nedbringelse af gæld, koncernmellemværender eller tidligere underskud.

Kapitalnedsættelse: Udbetaling behandles ofte som udbytte

Ved kapitalnedsættelse med udlodning til kapitalejerne er udgangspunktet, at beløbet behandles som udbytte. Der kan i visse tilfælde søges tilladelse til, at udlodningen i stedet behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, men det kræver en konkret vurdering.

For hovedaktionærer er dette et vigtigt område, fordi kapitalnedsættelser kan ligne en delvis afståelse af ejerandelen, men skattemæssigt ofte anses som en udlodning fra selskabet. Hvis der ikke foreligger et reelt ejerskifte eller en forretningsmæssig begrundelse, er risikoen for udbyttebeskatning væsentlig.

Det gælder især, hvis hovedaktionæren fortsat bevarer kontrollen med selskabet efter kapitalnedsættelsen.

Tilbagesalg til eget selskab: En særlig risikozone

Når en hovedaktionær sælger aktier, anparter, konvertible obligationer eller lignende værdipapirer tilbage til det selskab, der har udstedt dem, er hovedreglen i ligningslovens § 16 B, at afståelsessummen beskattes som udbytte. Det betyder, at anskaffelsessummen ikke fratrækkes på samme måde som ved en almindelig aktieavanceopgørelse.

Reglen er særlig relevant for hovedaktionærer, fordi de typisk selv har indflydelse på, om selskabet køber egne aktier eller anparter. Skattemyndighederne ser derfor kritisk på, om et tilbagesalg reelt er en måde at trække midler ud af selskabet på.

Der findes undtagelser og dispensationsmuligheder, men de bør aldrig forudsættes uden en konkret vurdering. Et tilbagesalg til eget selskab bør derfor planlægges nøje, før beslutningen gennemføres.

Likvidationsprovenu: Tidspunkt og ejerforhold er afgørende

Når et selskab likvideres, skal både selskabet og hovedaktionæren håndtere de skattemæssige konsekvenser korrekt.

For selskabet betyder opløsningen, at aktiver og passiver som udgangspunkt anses for afstået til handelsværdi på ophørstidspunktet. For hovedaktionæren afhænger beskatningen af likvidationsprovenuet blandt andet af, om udlodningen sker i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles som udgangspunkt efter reglerne om aktieavance.

For hovedaktionæren er det også vigtigt at være opmærksom på hæftelsesrisikoen. Hvis der udloddes midler ved likvidation, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til selskabets skat, kan kapitalejere i visse tilfælde hæfte inden for rammerne af det modtagne beløb.

Konvertible obligationer: Fleksibelt værktøj med skarpe krav

Konvertible obligationer kan være et relevant finansieringsværktøj, særligt i ejerledede selskaber, vækstvirksomheder og koncernforhold. De kan give långiver en ret til at konvertere en fordring til aktier eller anparter.

Skattemæssigt er konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, mens løbende renter beskattes efter de almindelige renteregler. Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver, at en konvertibel obligation består af en fordring, der kan indfries kontant, kombineret med en ret til konvertering til aktier eller anparter.

Nyere praksis viser, at kravene er stramme. Der skal foreligge en reel pengefordring, og der skal være en faktisk ret til konvertering. Hvis instrumentet ikke opfylder disse krav, kan det blive kvalificeret anderledes — eksempelvis som en almindelig fordring eller som et aktielignende værdipapir. Skatterådet har blandt andet fastslået, at en SAFE-aftale ikke kunne behandles som en konvertibel obligation, fordi der ikke forelå en fordring på selskabet. Afgørelsen er påklaget og behandlet i Landsskatteretten, som gav Skatterådet medhold. Klik her for at se afgørelsen.

For hovedaktionærer betyder det, at dokumentationen skal være på plads. Det er ikke nok, at parterne kalder instrumentet en konvertibel obligation. De selskabsretlige og skatteretlige betingelser skal være opfyldt.

Koncerninterne konvertible obligationer: Begrænset tabsfradrag

I koncernforhold gælder der særlige værnsregler. Tab på koncerninterne konvertible obligationer kan som udgangspunkt ikke fradrages. Formålet er at forhindre dobbeltfradrag, hvor et underskud opstår i debitorselskabet, samtidig med at kreditor opnår fradrag for tab på den konvertible obligation. Aktieavancebeskatningslovens § 17 og § 23 A indeholder regler om koncerninterne konvertible obligationer og tabsbegrænsning.

For hovedaktionærer og koncerner betyder det, at konvertible obligationer ikke bør anvendes uden en klar skattemæssig analyse. Det gælder især, hvis instrumentet etableres mellem interesseforbundne parter.

Maskeret udlodning: Realiteten vejer tungere end formen

Hovedaktionærer er særligt udsatte for reglerne om maskeret udlodning. Hvis selskabet afholder private udgifter, sælger aktiver til hovedaktionæren til underpris, køber aktiver til overpris eller overfører værdier til nærtstående uden forretningsmæssig begrundelse, kan værdien blive beskattet som udbytte hos hovedaktionæren.

Højesterets praksis viser en tydelig linje: Når dispositioner mellem hovedaktionær, selskab og nærtstående ikke er forretningsmæssigt begrundede, kan skattemyndighederne beskatte efter realiteten. Skattestyrelsen har blandt andet gengivet praksis, hvor betalinger mellem selskaber uden forretningsmæssig begrundelse blev anset for maskeret udbytte hos den fysiske hovedaktionær.

Det betyder, at hovedaktionæren skal kunne dokumentere, hvorfor en disposition er gennemført, og hvorfor vilkårene svarer til, hvad uafhængige parter ville have aftalt.

Fristregler: Skattestyrelsen kan ofte gå seks år tilbage

De almindelige frister for ændring af en skatteansættelse betyder som udgangspunkt, at Skattestyrelsen skal varsle en ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Men for kontrollerede transaktioner gælder en forlænget frist. Ved transaktioner mellem eksempelvis hovedaktionær og selskab kan Skattestyrelsen som udgangspunkt varsle ændringer frem til den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen henviser i praksis til, at den forlængede frist omfatter handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem blandt andet selskab og hovedaktionær. Højesteret har desuden fastslået, at fristen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de kontrollerede transaktioner — ikke kun rene prisjusteringer. Klik her for at se dommen fra Højesteret.

For hovedaktionærer er konsekvensen praktisk vigtig: Dokumentation skal gemmes og kunne forklares i mange år. En disposition, der ser enkel ud i dag, kan blive vurderet skattemæssigt længe efter.

For hovedaktionæren betyder det, at skattemæssig planlægning ikke længere kan begrænses til selve selvangivelsen. Den skal tænkes ind allerede, når dispositionen besluttes.

CY Consult skaber overblik før dispositionen gennemføres

For hovedaktionærer er det afgørende at kende den skattemæssige konsekvens, før pengene flyttes, kapitalen ændres, eller selskabet likvideres. Fejl kan føre til udbyttebeskatning af hele beløb, nægtet tabsfradrag, forhøjelser flere år tilbage og i værste fald ekstraordinær genoptagelse.

CY Consult hjælper med at vurdere og strukturere blandt andet:

• kapitalforhøjelser og gældskonverteringer
• kapitalnedsættelser og udlodninger
• tilbagesalg til eget selskab
• likvidation og udlodning af likvidationsprovenu
• konvertible obligationer og andre finansieringsinstrumenter
• hovedaktionærdispositioner og risiko for maskeret udlodning
• dokumentation for kontrollerede transaktioner

Vores rådgivning har ét klart formål: at give hovedaktionæren et sikkert beslutningsgrundlag, så dispositioner gennemføres korrekt, værdiskabende og med mindst mulig skattemæssig usikkerhed.

Når hovedaktionæren og selskabet er tæt forbundet, skal skat, selskabsret og dokumentation tænkes sammen. Det er her, den rigtige rådgivning skaber værdi.